Tankerne strømmer, udviklingen begynder

Nu hvor tiden nærmer sig, og de fleste store ting mere eller mindre er på plads, har jeg mere tid til at tænke på den tid, der faktisk er på vej. Den tid, hvor jeg skal være selvstændig i et andet land hvis kultur jeg elsker, men stadig skal lære mere om og meget af.
Jeg er ikke engang kommet afsted endnu og uretfærdigheden pirrer mig allerede! Jeg sidder og redigerer en video fra min sidste tur derhenne (det er nok ikke sidste gang, jeg kommer til at skrive om den tur, den var fantastisk) og ser bekendte ansigter i videoerne her og der: mere specifikt er det børn, som jeg kan huske fra tidligere ture derover. De er nok på alder med mig - give or take - og... ja, deres omstændigheder er bare SÅ anderledes end min og SÅ langt fra min virkelighed her i lille bitte trygge betydningsfulde-hvis-vi-selv-skal-sige-det Danmark. Vi er så priviligerede! Uden at have gjort noget for det! Alene vores regering/samfund/love/osv. gør så meget for os, som vi tager for givet engang imellem. Og hvorfor gør vi det? Kunne det tænkes, at det ikke er meningen, at vi skal have den slags problemer, som regeringen til deres bedste prøver at skåne os for og nogle gange lykkedes og andre gange ikke? Det er måske svært at følge min tankestrøm, I get it, jeg har selv svært ved at følge med. Vi har det bare så godt i Danmark, men det er til tider svært at påskønne og værdsætte og også i første omgang at (ind)se det. Jeg siger ikke, at vi skal være mega over-taknemmelige over hver eneste ting i Danmark, så man bliver den nye Parker fra Friends (se nedenstående video, hvis man lige skal have opfrisket sine friends-kundskaber) og heller ikke, at vi ikke har vores problemer, don't get me wrong. Det har vi. Det har alle. Det hele er en balance og det er der mange ting (hvis ikke alle ting? hmm) der er.

Havde nok ikke et formål som sådan med det her indlæg andet end at få nogle tanker om uretfærdighed ud og få jer læsere til at tænke med på jeres egen måde. De mennesker i Filippinerne, som hele dette indlæg startede med, har andre forhold og omstændigheder end mig udelukkende på baggrund af, hvem vores forældre er og deres omstændigheder. Hvor er retfærdigheden i det? Det kunne lige så godt have været mig, der var dem og omvendt... men det er det nu engang ikke.