Tankerne strømmer, udviklingen begynder
Nu hvor tiden nærmer sig, og de fleste store ting mere eller mindre er på plads, har jeg mere tid til at tænke på den tid, der faktisk er på vej. Den tid, hvor jeg skal være selvstændig i et andet land hvis kultur jeg elsker, men stadig skal lære mere om og meget af. Jeg er ikke engang kommet afsted endnu og uretfærdigheden pirrer mig allerede! Jeg sidder og redigerer en video fra min sidste tur derhenne (det er nok ikke sidste gang, jeg kommer til at skrive om den tur, den var fantastisk) og ser bekendte ansigter i videoerne her og der: mere specifikt er det børn, som jeg kan huske fra tidligere ture derover. De er nok på alder med mig - give or take - og... ja, deres omstændigheder er bare SÅ anderledes end min og SÅ langt fra min virkelighed her i lille bitte trygge betydningsfulde-hvis-vi-selv-skal-sige-det Danmark. Vi er så priviligerede! Uden at have gjort noget for det! Alene vores regering/samfund/love/osv. gør så meget for os, som vi tager for givet engang imellem. Og hvorfor